Tilpasninger ] [ Debian til Alpha ] [ Status ] [ Systemer ] [ Links ]

Status på Debian/GNU Linux til Alpha

Den ustabile distribution (sid)

Tilpasningen til Alpha udvikles fortsat. Den automatiske pakkeoversættelses-dæmon til Alpha kører.

Test-distributionen (lenny)

Dette bliver den næste Debian-udgave. Tilpasningen er pt. i gang med at blive genkvalificeret til medtagelse i distributionen. Bemærk at det ikke er sikkert, at det sker!

Debian GNU/Linux 4.0 etch

Dette er den seneste Debian-udgave som indeholder tilpasningen til Alpha, men kun de maskiner, der kan bruge SRM/aboot til at starte, kan installeres med det nye installeringsprogram.

Debian GNU/Linux 3.1 sarge

Denne udgave havde komplet understøttelse af Alpha.

Debian GNU/Linux 3.0 woody

Denne udgave havde god understøttelse af Alpha, og var den sidste, der understøttede maskiner, som udelukkende anvendte milo (dvs. ikke SRM).

Debian GNU/Linux 2.2 potato

Potato indeholder mange flere programmer og flere forskellige typer af Alpha'er er understøttet, end slink gjorde.

Debian GNU/Linux 2.1 slink

Alpha-tilpasningen blev udgivet første gang med slink.

Hardwareunderstøttelse

Temmelig megen hardware understøttes nu på Linux/Alpha. Desværrer er det ikke trivielt at holde rede på præcise versioner af maskine, hardware og kerne; hvis du ikke finder din kombination på listen hos alphalinux.org, og søgning AXP-listernes arkiver til Debian og Red Hat heller ikke giver resultater, så tilmeld dig til postlisten Debian-Alpha og spørg der. Normalt har nogen allerede prøvet og kan komme med nyttige oplysninger.