Debian accepterer HP-PA til udgivelse med Debian 3.0 (woody)!
Det er med stor fornøjelse at vi kan annoncere, at HP-PA er blevet accepteret som en arkitektur i den kommende stabile udgivelse af Debian 3.0, kodenavn woody. Installeringsværktøjerne til HP-PA er nu i woody-træet, og pakker der nu er i unstable er så småt begyndt at blive flyttet til testing-/woody-træet.
Officielt ønske om udgivelse med Debian 3.0 (woody)
Omtrent 70 procent af alle Debian-pakker er kompilet og ajour i arkiverne, et automatisk kompileringssystem kører fint, installeringsværktøjerne er tilgængelige i arkivet, og antallet af systemer der kører denne tilpasning vokser jævnt.
HP frigiver 0.9-cd-aftryk!
HP har gjort et øjebliksbillede af Debians "sid"-/unstable-træ til HP-PA tilgængelig som et sæt cd-aftryk. Se frigivelsessiden for flere oplysninger. Denne frigivelse sandsynliggør at HP-PA-arkitekturen måske vil være klar til udgivelse med woody, selvom der endnu er meget arbejde der skal gøres inden vi er så vidt.
Binære træer oprettet
Binære træer til HP-PA-arkitekturen er i dag blevet tilføjet 'sid'-distributionen på Debians hovedmaskine. Bdale kører en autokompiler, og pakker vil snart begynde at dukke op på Debian-spejle. Installeringsoplysninger og nogle vigtige pakker er dog stadig kun tilgængelige via webstedet PA-RISC Linux
Navneændring
Hos OLS har man endelig besluttet sig for om man skal bruge 'parisc' eller 'hppa' som navn i Debian-arkitekturen, 'hppa' blev valgt. Denne tilpasningsside vil af den grund blive flyttet, og der arbejdes på en anmodning om at ændre navnet på debian-parisc postlisten til debian-hppa.
HP Contributes Build Machine
HP har gjort en J5000 tilgænglig for Debian som et langtidslån, som hjælp ved kompilering af pakker til når vi kommer dertil.
Postlisten debian-parisc er desuden blevet aktiveret.
Tilpasningen af Debian PA-RISC er officielt påbegyndt
Der er blevet anmodet om en ny postliste, debian-parisc, men den er ikke aktiv endnu.