Adam Zabrocki har opdaget flere bufferoverløb i atari800, en Atari-emulator. For at kunne tilgå grafikhardwaren direkte, var et af programmerne installeret setuid root og en lokal angriber kunne udnytte denne sårbarhed til at opnå root-rettigheder.
I den stabile distribution (woody) er disse problemer rettet i version 1.2.2-1woody3.
I den ustabile distribution (sid) vil disse problemer snart blive rettet.
Vi anbefaler at du omgående opgraderer din atari800-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.